søndag den 26. september 2010

Garagehygge

Søndag eftermiddag havde Arne Vollertsen inviteret til indvielse af den nye garage i Brabrand. Super fin garage må jeg sige - fuldt isoleret og med SolarVenti luftsolfanger på taget. Faktisk overvejer jeg lige nu selv at montere en SolarVenti i garagen herhjemme. Et genialt system med driftsudgifter på 0 kr., der formentlig vil kunne holde min garage frostfri, men endnu vigtigere sørge for en tilpas lav luftfugtighed gennem et forbedret luftskifte.

Lars Ditmer og jeg havde parkeret SAAB'erne ude på vejen, så der var plads til italienere i indkørslen. La Trompeta (Arnes Fulvia Coupé) blev i garagen, så i centrum var Heines Beta, der kom forbi på vej mod Galten, hvor den skal have lavet rust. Sidst jeg så den karrygule Beta var motoren ude, og den var i lettere adskilt tilstand. I dag var den samlet og kørende - og den gik tilsyneladende rigtig fint.
Bag Beta'en stod Børsmæglerens nyindkøbte Alfa Romeo GTV6 og Torbens Lancia Delta Integrale Evo 2. Hmmm - det kunne da være et fint par til garagen:
Arne diskede op med kaffe og wienerbrød i carporten, og i kombination med benzindampene fra Beta'en var de perfekte rammer jo lagt for en god bilsnak og en hyggelig eftermiddag.

fredag den 24. september 2010

AC Le Mans Coupé

AC Le Mans Coupé er efter min mening langt federe en søster-modellen Cobra Daytona Coupé. Den ses her  før starten på Le Mans 1964:
Bilen blev indsat af AC Cars Ltd og i bilen sad briterne Peter Bolton og Jack Sears. Desværre udgik AC'en efter 77 omgange på grund af et uheld.
Her jagtes AC'en af den senere vinder af GT klassen - Cobra Daytona Coupé med Gurney og Bondurant bag rattet:
Andre interessante vogne var med i feltet  i 1964 og udgik - eksempelvis en Maserati Tipo 151/3 indsat af Maserati France, der udgik efter 99 omgange, den lille Deep Sanderson indsat af Lawrence Tune Engineering, der udgik allerede efter 13 omgange og endelig den smukke 'Low-Drag' Jaguar E-type Lightweight kørt af Lindner og Nöcker:
E-typen med startnummer 16 udgik efter 149 omgange.

Drømmebilen

Drømmebiler kommer og går, men en består - i hvert fald for mig - og det er: Maserati Mexico. Hvis jeg havde en lille halv million kroner, der stod klassisk bil på, ville valget uden tvivl falde på den undervurderede Mexico:
Maserati Mexico blev designet hos Vignale (af Michelotti). Maserati'en fra start drevet af en 4,7-liters quad-cam V8-motor med 4 weber karburatorer og en ydelse på 290 hk ved 5.000 omdrejninger i minuttet, der gav bilen en topfart på mellem 240 og 250 km i timen. Faktisk blev Maserati Mexico fra 1969 også tilbudt med en mindre 4,2-liters V8 motor... Men det er egentlig uvæsentligt i denne sammenhæng, for det er en 4,7 liters jeg skal have! Og i modsætning til lillebroderen er den udstyret med super lækre Borrani hjul:
Maserati Mexico blev i samtiden beskrevet som en elegant og prestigefyldt luksuscoupé, der var både hurtig, rummelig og særdeles velkørende. Men blev også fremhævet for det velfungerende klimaanlæg, der blev hentet i Maserati Quattroporte. Det luksuriøse interiør var beklædt med masser af læder og træ, og kunne tranportere 4 voksne på første klasse. Standard var også bl.a. el-ruder og ventilerede skivebremser på alle fire hjul. En vaskeægte luksus GT, der gør sig ligeså godt på motorvej som på shoppingtur i byen.

4,7-liters udgaven blev kun produceret i 175 eksemplarer , og jeg mener faktisk, at det er svært at finde alternativer i samme prisklasse, der kan måle sig med en Mexico på parametre som ekslusivitet, elegance og ren og skær klasse. Det her er bare god stil:

mandag den 20. september 2010

Le Mans 1970

Snublede lige over denne serie billeder fra starten af Le Mans 1970. Forrest i pole position er det 'Quick' Vic Elford i KG Salzburg Porsche 917 (nr. 25) med Jo Siffert i Gulf Porsche 917 (nr. 20) lige i hælene:
Vic Elford og co-driver Kurt Ahrens udgik af løbet efter at have kørt 225 omgange, men inden da rundede 'Quick' Vic som den første kører nogensinde La Sarthe med en gennemsnitshastighed på 150 mph. På Mulsanne blev den hvide 917 Langheck med startnummer 25 i øvrigt målt til over 380 km i timen:

Vinder blev en anden 917, der ligeledes var indsat af Porsche KG Salzburg, med Hans Hermann og Richard Attwood bag rattet (nr. 23):
Personligt foretrækker jeg nu den hvide Langheck-version kørt af Elford og Ahrens.

fredag den 17. september 2010

La Carrera 1953 i billeder

Faldt over denne stribe billeder fra Carrera Panamericana 1953. Kommentarer er vist overflødige:

torsdag den 16. september 2010

Drømmebil til salg...

1968 Lancia Flavia coupé S1 1.8 iniezione i Lancia blå, med tan interiør og hvide stålfælge. Den ultimative Flavia i mine øjne... Topmodellen med den mekaniske kugelfisher benzin-indsprøjtning. Og så er den til salg! Se annoncen her.

Denne fine Flavia står i Grækenland og er importeret dertil fra Italien i 2006, efter at have tilbragt sine første år i Schweiz. Bilen er renoveret gennem de seneste år. Der er bl.a. lavet rust i bunden. Der er monteret ny kobling, køler, udstødning og nye dæk i den korrekte størrelse (165 R15), og også motoren har fået en overhaling. Siden renoveringen har Lancia'en primært været brugt til og fra events for klassiske biler og er passet med olieskift for hver 4.000 km. Der medfølger i øvrigt en del reservedele. Bilen sælges kun fordi sælger er ved at afslutte renoveringen af en Aurelia B20 GT!

Flavia Coupé blev i samtiden fremhævet for sine køreegenskaber, der skulle være et fint kompromis mellem komfort og sport. Sammen med et lavt støjniveau og den lidt lavere vægt i forhold til Berlina'en betød det, at bilen gjorde en god figur på både motor- og biveje.

Coupé'en blev designet af Pininfarina og blev vist første gang i Torino i november 1961. Som 1.8 iniezione blev den produceret i kun 2.150 eksemplarer i perioden 1963-68. Der er således tale om en relativt sjælden vogn af høj kvalitet og så er det da bare en bil, der sender de helt rigtige signaler:
Prisen for herlighederne er rimelige 14.000 €, og dermed kan denne fine Flavia være på danske plader for omkring 120.000 kr., men skal jo så bare lige hentes i Grækenland... Så havde jeg fx 130.000 kr. på lommen, gik efterårsferien til Grækenland - fly ud og Flavia hjem.

SAAB i det fine selskab

I mandags blev min SAAB 900 fremvist på Atletion. Faktisk havde jeg først parkeret lidt væk... Men på opfordring fra flere af de fremmødte, kørte jeg SAAB'en ind på pladsen. Og der er tydeligvis andre end undertegnede, der finder bilens små finesser, mærkværdige detaljer og ikke mindst særegne design interessant.

Og meget uventet blev der givet et bud på bilen! Selvom jeg takkede nej til det - ellers meget rimelige bud - med det samme, har jeg efterfølgende grublet en hel del over, om jeg skulle skille mig af med min SAAB inden vinteren. Den er jo næsten for fin til at køre i al slags vejr... Men da jeg prøver at efterleve min regel om kun at have samme bil én gang, har jeg valgt lige at se tiden lidt an. Jeg er nemlig ikke færdig med SAAB og900 endnu.

Mandag på Atletion, min SAAB i fint selskab med Pagode Mercedes:

søndag den 12. september 2010

SAAB fælge, litteratur, mm.

I dag var jeg et smut i Silkeborg for at besøge Henning, der har kørt SAAB siden midt i 70'erne, og på et tidspunkt har ejet hele to OG900 ligesom min - og det på samme tid. Vi fik os selvfølgelig en hyggelig snak om 99'ere, 900 modeller og afløseren 9-3 (Henning ejer i dag to identiske SAAB 9-3 jubilæumsmodeller fra 2002 med lavtryksturbo'er og læderindtræk). Det egentlige formål med mit besøg var dog, at afhente endnu et sæt 15" alufælge af typen aero, der viste sig at være i knapt så god stand som dem jeg allerede har, og derfor skal monteres med vinterdæk inden alt for længe. Med i købet fik jeg imidlertid også:
  • En vindafviser til stålskydetaget (som jeg overvejer at montere)
  • En hækspoiler (som jeg ikke har tænkt mig at montere)
  • Et sæt camping-spejle, der passer til min SAAB's sidespejle (dem må vi så se om jeg får brug for)
Den bedste sidegevinst var dog et par SAAB håndbøger, som Henning mente at jeg kunne gå hen at få stor glæde af:

Arnes Fulvia

I torsdags var Claus Ebberfeld og jeg på besøg hos Arne Vollertsen. Arne havde inviteret os ud for at se og prøve denne meget fine Fulvia Coupé S1:
Tusind tak for turen Arne! Det var meget storsindet af dig, at låne os 'La Trompeta' en times tid!

Lancia fulvia har fra start ligget højt på listen over mulige delebils-emner, og det primære formål med turen var derfor at blive klogere på, om en Fulvia kunne være noget for os. Og til det må jeg sige - det kan den bestemt! Jeg havde på forhånd læst alle de Fulvia-tests, jeg kunne komme i nærheden af, og de var gennemgående meget positive i deres kritik af Fulvia'en.

Jeg var derfor meget forventningsfuld, da jeg efter en lille foto-session satte mig bag rattet. Men jeg blev ikke skuffet - de høje forventninger blev nemlig til fulde indfriet - og endda mere til! Nu er Arnes Coupé jo ikke helt standard, da motoren er tunet til lidt over 100 hk. Tuningen betyder at den lille V4-motor virker meget omdrejningsvillig, men også at bilen ikke er glad for fx 90 graders højresving i 2. gear. Der skal med andre ord røres i gryden! Og bl.a. derfor er den lille coupé en fed oplevelse at køre - og når den virkelig køres belønnes både fører og passager med et dejligt arrigt vræl fra de lidt under 1.300 ccm ude foran. Kombineret med den meget lange vandring i gearskiftet, der alligevel føles præcist, kræver Arnes Fulvia lidt øvelse at køre... Og det er et stort plus i mine øjne...

Undervognen i Arnes fine S1 er standard, og viste sig at give et fantastisk godt kompromis mellem sport og komfort. Sammen med en styring, der er både fast og med god føling, betyder det at Fulvia'en er en både sjov og velkørende bil.  Bilen virker tilmed godt skruet sammen - og så har den bare masser at finesse og små lækre deltaljer.

Jeg følte mig derfor rigtig godt tilpas, når jeg sad bag rattet i de periode rigtige sportssæder:
Men jeg kan også bruge lang tid på bare at kigge på den vævre coupé:
Et særdeles vellykket design af Pietro Castagnero, der arbejdede på konsulentbasis for Lancia, og også var ansvarlig for designet af både Fulvia og Flavia Berlina.  

søndag den 5. september 2010

Sjældent syn i Århus

Fredag aften var jeg på vej ned mod Århus Festuge til fods. Der var ikke mange spændende bilemner på den spadseretur. Men jeg måtte bare stoppe op og tage et par billeder, da jeg blev mødt af følgende syn:
En Austin Allegro 1300. Sådan en har jeg godt nok ikke set meget længe... Allegro'en blev skabt som erstatning for den populære Austin 1100/1300, og var designet af Sir Alec Issigonis og John Grant. Det blev blandt andet sagt om Allegro'ens design, at den var mere aerodynamisk, når den kørte baglæns end når den kørte fremad.  Jeg synes nu, at den blå Austin så ret charmerende ud, som den stod parkeret der midt på gaden blandt Golf'er og Audi'er - og jeg fik næsten lyst til finde mig sådan en! Specielt da jeg læste, hvad der stod på bagklappens matchende klistermærke:

SAAB - en glædelig overraskelse

I dag har jeg vasket og plejet min 'nye' SAAB, og det har givet mig lejlighed til at gå mit køb lidt bedre efter i krogene... Jeg kan bestemt lide hvad jeg ser, eksempelvis når jeg tørrer døre og karme af efter vask. Der er bare ikke ret meget at komme efter:
Lars Dithmer skrev fornylig noget i retning af: 'Pas på, for er man først smittet med den svenske virus, bliver man hængende' i en kommentar her på bloggen. Lars kunne godt gå hen at få ret, for det fine ydre går hånd i hånd med det indre og teknikken. Den kører virkelig formidabelt. Den er meget komfortabel og byder på et markant lavere støjniveau end den E30 325i den har afløst. Og så virker SAAB'en bare meget bedre bygget. Også når forskellen i vedligeholdelsesmæssig stand inddrages i sammenligningen. Der er simpelthen mere 'gods' i den - den er jo bygget til kørsel i de svenske skove:
Foreløbig savner jeg ikke de 40 heste som SAAB'en mangler i forhold til den BMW, den har afløst. Og i dag trillede jeg helt tilfældigt forbi en anden 900i. Det viste sig at være en 2.1 16V, der skulle have lidt mere 'punch' end min 2.0i 16V. Bilen stod, pånær fælgene, i original stand og havde endda læder kabine, men var en lille smule 'rød' i hjørnerne:
Umiddelbart så den metalblå 2.1'er derfor ud til at være i lidt dårligere stand end min. Jeg spekulerede lidt over spørgmålet: Kunne jeg være interesseret i et bytte? Hertil må jeg svare nej! Jeg er faktisk glad for min beige velour-kabine, og jeg synes faktisk også at den passer ret godt til bilen...

fredag den 3. september 2010

OGP - tæt på drømmebilerne

Der er efterhånden nogle uger siden jeg var til mit første Oldtimer Grand-Prix på Nürburgring. Siden er meget tid gået med at arbejde - og med at finde en youngtimer til at dække mit daglige transportbehov. Med købet af den fine SAAB 900 fra 1992 er den daglige transport på plads. Så kan der igen fokuseres på at finde en deleklassiker.. Sideløbende med deleklassiker-kiggeriet sorterer jeg i billederne fra OGP, og der er mange... Bl.a. en del stemningsbilleder fra pit-området, garager, telte etc. Det er altid en oplevelse at komme helt tæt på, når der skrues for at blive klar til næste løb. Her er det fx en super lækker Capri med 3,4 liters Cosworth 24V motor:
Den lød ret brutal - ligesom den Daytona Cobra, der her blotter sin 289 V8'er:
Og lige ved siden af en Ford Galaxie, der bare er en meget meget stor bil og derfor optager en del plads i teltet:
Her et vue ud over klassen med 2-sædede sportsvogne og GT-biler frem til 1961. Nærmest kameraet er det en af mine absolut favoritter - en fint patineret Maserati 300S:
Og set fra den anden side - i forgrunden en Lotus 11 Le Mans S2, og bagved en Maserati Tipo 61 'Birdcage' i Camoradi bemaling:
Tipo 61'erne (der var 2) viste sig at være klart de hurtigste i denne klasse, og imponerede bl.a. med nogle utroligt hurtige gearskift og en lyd, der på trods af de kun 4 cylindre, var super fed. Desværre måtte Camoradi'en i front udgå med tekniske problemer sidst i løbet, hvilket betød natarbejde for teamet: 
Og det er virkelig glimrende tidsfordriv - bare at gå rundt og lure lidt på bilerne. Afgjort en af mine favorit-beskæftigelser. Her er det fx Marcos 1800GT x 2 der lurer i teltet: 
En CSL viser udstødning på bukke:
Mens en anden CSL viser BBS-fælge:
OGP kan således klart anbefales. Jeg skal i hvert tilfæde derned igen, hvis ikke næste år, så året efter...