fredag den 26. marts 2010

Teaser..

Jeg var en tur forbi Skallebølle Auto med min Alfa 164 i går.. Den havde fået en vane med at sætte ud, når vejen blev lidt for snoet eller ujævn. Det viste sig at være en løs forbindelse, og alle relæer mm. er nu gået efter.. Bilen kører igen fantastisk.. og lyder mere sprød end nogensinde!

Skallebølle Auto kan i øvrigt altid anbefales - om ikke andet, så bare for en kigger:

tirsdag den 23. marts 2010

Noget til garagen III.. en Lancia Beta???

Mulighederne er mange, og inspireret af min ny-indkøbte Alfa 164, har jeg kigget lidt italiensk til garagen også. Hvad med fx en Lancia Beta HPE? Aktuelt er der en en-ejers 2.0iE med 33.700 km på klokken til 2.700 €. Bilen ser ud til at være i original og særdeles pæn stand. Og så er det da væsentligt mere eksklusivt end fx en MGB. Value for money..

Dreamcars

Sad lige og ryddede lidt op på et eksternt drev med en del billeder af biler :-), og det udmøntede sig i en lille billed-liste over drømmebiler. Nogle uopnåelige og andre fuldstændig uopnåelige..

I fokus er nogle af verdens mest eksklusive biler og ofte er det jo sådan, at det samtidig er nogle af de smukkeste. Men den er jo alt for lang at bringe her.. Følgende vogn vil dog altid være sikret en plads - der er selvfølgelig tale om en Maserati 300s:

mandag den 22. marts 2010

Ny litteratur på vej!

Legetøj.. eller ingeniørkunst?

Engang om nogle år, når jeg skal bygge min næste garage, så bliver det bliver det en isoleret og opvarmet en af slagsen. Den skal selvfølgelig kombineres med et læsehjørne/bibliotek fyldt med bil blade og bøger. Der skal jo også pyntes op med automobilia og så et par italienske motorcykler - eller måske 3!

Navne som Ducati, Laverda og MV Augusta.. Jeg har ikke engang kørekort til 2-hjulere, så det er udelukkende til at kigge på.  Check it out:

Ducati 900 SS, 1975
Laverda 750, 1969
MV Augusta 750S, 1975
MV Augusta var i øvrigt mærket som John Surtees kørte for i 1956 til 1960. Mr. Surtees vandt VM hele 7 gange på to hjul, hvorefter han i 1963 skiftede til formel 1 og vandt VM for ferrari i 1964 - sådan! Og lige netop John Surtees er linket til et meget nærtstående indlæg på denne blog om intet mindre end BMW 507 - en bil som 'Fearless John' fik foræret som 'firmabil' af MV Augusta, og som han betegnede som intet mindre end en fantastisk bil. Og så er den blandt de smukkeste biler ever:

onsdag den 17. marts 2010

Noget til garagen II.. en MGB???

Nu hvor det daglige transportmiddel er på plads med min 164'er kan jagten for alvor gå ind efter en klassisk bil til garagen. Mulighederne er mange.. Har tidligere været omkring Triumph Spitfire her på bloggen... Men lige nu drejer tankerne sig mest om MGB GT fra midt 70'erne med overdrive og evt. webasto soltag. Det ser umiddelbart ud til at de kan fås i ret god stand for en 2-3.500 GBP... Selvfølgelig med rettet i højre side, hvilket dog er OK med mig - det er jo langt mere autentisk!

Var det mon noget??

Nu med alfa i indkørslen

Citroën handlen gik i vasken... Jeg forsøgte virkelig at være fornuftig og havde derfor bestilt en Citroën diesel stc. Men den gik ikke.. Et tegn på at det hele var blevet lidt for snusfornuftigt?? Ja det tror jeg nok.. Derfor hentede jeg mig i går en Alfa Romeo 164 2,0 ts. Bilen er grønmetal og fra 1990. Hentet til DK i 2004, og derfor stort set uden rust. Den er leveret nysynet med nye bremser, bærearme samt service med olie, filter, tændrør og to gange strømfordeler!


Bilen er i dag blevet vasket og har fået EU-plader på, ligesom der er monteret Alpine anlæg med iPod integration i handskerummet OG jeg fik el-antennen til at virke også!! Umiddelbart kører bilen som en drøm.. Ventilerne snakker lidt, men ellers er der ingen mislyde! Den trækker fint og lyder rigtig sprød!! Gearskift og kobling er særdeles velfungerende. Ydermere er der el-soltag og el-sæder, og alt synes at virke.. Bilen er i 100 % original stand.


Her er et par billeder efter dagens vask:

onsdag den 10. marts 2010

TVRs M-serie

Faldt over nogle fine biler i TVRs M serie. Der er nu noget over sådan en 3000M med Ford Essex V6 - eller måske endnu mere 2500M med Triumphs straight six kendt fra TR6. 2500M var i produktion i perioden 1972-1977. De fleste af de i alt 946 2500Ms blev solgt til USA og er derfor med rattet i venstre side. Standard yder den kun 106 hk, men ydelsen kan hæves markant hos bl.a. Performance Research Industries, der modificerer udstødning, topstykke og er specialister i motorcykel karburatorer fra japanske Keihin. Se lige følgende setup:
Ren ingeniørkunst! For de mere jordnære kan motorcykel karburatorer fra Mikuni (ligeledes japansk mærke) købes i plug and play versioner til fx Triumph Spitfire 1500, og byder efter min mening på utrolig meget performance og power for pengene (Mere herom i et senere indlæg).

Keihin karburatorerne har efter sigende et langt bedre flow end fx de klassiske weber karburatorer, og skulle give markant bedre speeder respons. +200 hk skulle være indenfor rækkevidde i Triumphs 2,5 l rækkesekser - og det til en lidt under et ton tung bil med meget velafbalanceret chassis.  Jeg kunne godt tænke mig en!! Priserne starter ved ca. 8.000 GBP.

Her er et ekstra fint eksemplar med speciallavede compomotive fælge (+Pirelli P6000) i den klassiske stil:

tirsdag den 9. marts 2010

Martin Buckleys Fiat 130 coupé er til salg!

Martin Buckley, der er blandt de mest underholdende motorskribenter på jord (i hvert fald i mine øjne), har sat sin fine Fiat 130 til salg. Den har rattet i venstre side (er oprindelig fransk - deraf de gule lygter), og har bl.a. fået anden motor med relativt lavt kilometertal. Den mangler lidt småting, men ser generelt pæn ud. Bilen har kunnet følges gennem det seneste par år i Classic and sportscar running reports.

Prisen er meget rimelige 3.250 GBP (= små 27.000 kr.) - og her er et par billeder af skønheden:
Se annoncen her.

onsdag den 3. marts 2010

Som coupé er Commodore bare endnu mere hot!!

I mit foregående indlæg var jeg lun på Opel Commodore B sedan = klassisk Opel, så det står efter den...

Men Commodoren er jo bare endnu mere overbevisende, når der er tale om coupé-versionen. Her er to pragteksemplarer fundet via google:
Se det er vogn!

tirsdag den 2. marts 2010

Noget til garagen.. en Triumph???

Lige nu er jeg inde i en engelsk periode - nogen vil måske betegne det som 'engelsk syge'.

Men måske er det bare en følge af, at de blogs jeg selv er læser af handler meget om biler som kun englænderne kan lave dem. Det udmønter sig i hvert fald i, at mit fremtidige garageprojekt lige ser ud til at blive af engelsk oprindelse.

Flere emner er på tapetet, men da jeg bliver far for første gang om et par måneder, er budgettet ikke voldsomt stort. Er man til engelske vogne og kan leve med at rattet sidder i den 'falske' side, når man dog langt for en 2-3.000 pund, bl.a. ind i spitfire rækkerne.

Et konkret bud kunne være denne: Det er en Triumph Spitfire 1500 fra 1977 = den store kværn!!

Jeg benytter selvfølgelig chancen for at sætte mig nærmere ind i emnet, læser lidt op på den konkrete bilmodel og studerer farvekoder mm...
















Mens vi venter...

Mens jeg venter på min BX tzd turbo break, får jeg tid til at blive nærmere bekendt med en anden youngtimer - hmmm - den er måske allerede i kategorien klassiker. Den er udlånt at Mads B. Henriksen, der er igang med klargøringen af min BX.

Det er en bil, der altid har stået højt på min bil-ønskeliste: Citroen CX.

Helt konkret en 25 TGD turbo break inkl. 'bevar Christiania' klistermærke i bagruden, gule forlygter und alles... FED VOGN! Især på motorvej, hvor den store vogn, den stærke diesel motor og DIRAVI servostyringen gør den til et af de fedeste motorvejstog jeg har stiftet bekendtskab med. Bilen har samtidig nogle af de bedste sæder jeg har prøvesiddet - suppleret med en suveræn kørestilling.

Nu er motoren i denne CX heller ikke helt standard. Den har bl.a. forstærket ladeluftskøler og en turbo fra en Toyota Landcruiser! Den følger pænt med de fleste tyske prestigebiler i acceleration fra 100 km/t!!

CX-eren er også et ganske udemærket vinterkøretøj, og var bl.a. på Læsø i vinterferien, hvor der var snedriver på op til 1 m.

Her er lidt billeder af et rigtigt køretøj: